INDHENTET MED OMTANKE

Semillas fokus er ikke kopscoren, men derimod det fællesskab, der er involveret i at producere kaffen. Deres arbejde begynder med at identificere producenter, som har energien og passionen til at skabe forbindelse til specialkaffemarkedet, men mangler infrastrukturen, markedsadgangen eller køberrelationerne til at gøre det. Når relationen først er etableret, rækker Semillas engagement langt ud over et enkelt køb - de investerer i de gruppers færdigheder, viden og økonomiske stabilitet, som de arbejder sammen med, med det langsigtede mål, at producenterne opbygger den selvstændighed, der skal til for at trives på specialkaffemarkedet på deres egne præmisser.

Det betyder, at Semilla påtager sig en risiko, som de fleste importører undgår. De køber fra producenter, de tror på, ikke kun fra dem, der allerede har bevist deres værd over for specialkaffekøbere. De engagerer sig i lokalsamfund på de tidligste stadier af specialkaffeproduktionen, hvor kvaliteten måske endnu ikke er ensartet, og de bliver. Som de selv siger: De forpligter sig til at købe fra mennesker, de holder af, og vil ikke vende dem ryggen på grund af en pointscore.

Den praktiske udmøntning af denne filosofi er et tæt, fokuseret netværk. Semilla arbejder med fire producentgrupper - i Honduras, Guatemala, Rwanda og Colombia - og går i dybden med hver af dem i stedet for at sprede deres indkøb ud over mange oprindelser og mange producenter. Alle relationer er bygget til at holde.

De fleste importører taler om at støtte småbønder. Semilla er tydelige om, hvad det faktisk kræver: en villighed til at løbe en risiko. De anerkender, at reel støtte til småbønder er umulig, medmindre man er villig til at forpligte sig over for lokalsamfund, før kvaliteten er stabil, betale de priser, producenterne beder om, i stedet for at forhandle dem ned, og blive, når tingene er svære, frem for at søge videre til lettere samarbejder.

Denne tilgang præger alle de indkøbsbeslutninger, Semilla træffer. I stedet for at jagte de højest scorende partier fra producenter, der allerede har adgang til specialkaffemarkedet, forpligter de sig til det langsomme og vedholdende arbejde med at købe solide kaffer fra producenter uden adgang og skabe de betingelser, der gør det muligt for disse producenter at udvikle sig. Målet er, som Semilla formulerer det, at se tidevandet løfte alle både - ikke kun dem, der allerede ligger tættest på kysten.

I Colombia sælges kun omkring 2 % af landets kaffe uden for det kommercielle marked – på trods af Colombias globale ry som en af verdens store kaffeproducerende nationer. Omkring 60 % af de småbønder i Monkaaba-kollektivet, som Semilla samarbejder med, er under 35 år og har primært solgt på det lokale sorte marked som våd eller tør pergamentkaffe, uden gennemsigtighed og uden garanti for en fair pris fra år til år. Når mange producenter medregner alle deres omkostninger, inklusive deres eget arbejde, taber de reelt penge ved at sælge til de lokale markedspriser – uden at vide det.

I Honduras dyrker 800 producenter i Selguapa kaffe i 1.800 meters højde med genetik, som Semilla beskriver som en kilde til lyse, rene kopper med frugtige noter, der minder mere om afrikanske kaffer end den gængse opfattelse af centralamerikansk produktion. Kun 40 af de 800 sælger i øjeblikket til specialkaffemarkedet. De øvrige 760 fortsætter med at sælge kaffen som kirsebær til lokale mellemhandlere og får priser, der ikke afspejler kvaliteten af det, de dyrker. Semilla vurderer, at der alene i dette lokalsamfund findes cirka 13.000 sække kaffe af enestående kvalitet, som i øjeblikket helt går uden om specialkaffemarkedet.

Markedsadgang er ikke en selvfølge. Det kræver en køber, der er villig til at dukke op, blive ved og betale en pris, der gør alternativet levedygtigt.

Semillas fire producentrelationer har hver deres historie og deres egne udfordringer, men de har en fælles rød tråd: lokalsamfund, der har noget ekstraordinært at tilbyde, men systematisk er blevet udelukket fra det marked, der ville belønne det.

I Honduras begynder historien med Antonio Ramirez – manden, der for 30 år siden først bragte kommerciel kaffe til Selguapa og plantede Typica og Bourbon på forladt land i bjergskråningen 1.800 meter over havets overflade. I dag arbejder Semilla sammen med fire lokalsamfund i Montecillos-bjergkæden – Selguapa, Chaguite, Guaspololo og Bañaderos – og for mange producenter i de sidstnævnte tre var Semilla den første specialkaffekøber, der nogensinde bankede på deres dør.

I Colombia står Esnaider Ortega-Gomez og Didier Ortega i spidsen for Monkaaba – et kollektivt projekt grundlagt af syv småbønderfamilier, som er vokset til et netværk af 60 familier i San Agustin, Huila. Hver weekend i høstsæsonen er deres hjem åbent for alle småbønder, der ønsker gratis prøvebrænding og cupping med ærlig, uvildig feedback og uden uforklaret afvisning baseret på en score alene.

I Guatemala producerer gruppen Café Colis Resistencia i Mataquescuintla kaffe, samtidig med at de leder en af de mest betydningsfulde kampe for oprindelige folks rettigheder i Centralamerika – Xinca-folkets modstand mod sølvminen Escobal, der blev bygget på deres jord uden deres samtykke.

I Rwanda arbejder Semilla sammen med Emmanuel Rusatira fra Baho Coffee og indkøber sporbare mikrolots fra individuelle småbønder og småbondegrupper, der er defineret af identitet eller geografisk placering – en tilgang, der er muliggjort af den ekstraordinære sporbarhedsinfrastruktur, Baho Coffee har opbygget.

For Semilla kan kaffe ikke adskilles fra den politiske og historiske kontekst, den dyrkes i. Deres arbejde forholder sig direkte til oprindelige folks landrettigheder, kolonial udvinding, statsvold og de strukturelle forhold, der holder småbønder ude af det marked, som i højeste grad ville belønne deres arbejde. Dette er ikke en markedsføringsposition – det er den intellektuelle ramme, der afgør, hvem Semilla samarbejder med, og hvorfor.

Det tydeligste udtryk for dette er deres arbejde med Café Colis Resistencia i Guatemala. Det oprindelige Xinca-folk i Mataquescuintla-regionen har kæmpet imod etableringen af sølvminen Escobal – som anslås at være verdens næststørste sølvmine og ejes af det canadisk baserede Pan American Silver – der blev bygget uden deres inddragelse eller samtykke og i direkte strid med FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder. Flere lokale folkeafstemninger viste mindst 93 % modstand mod projektet. I 2017 suspenderede Guatemalas forfatningsdomstol minens licens, indtil der var gennemført behørige konsultationer med Xinca-parlamentet. I 2018 blev dette stadfæstet af højesteret.

Xinca-modstanden tvang den guatemalanske regering til formelt at anerkende Xinca-folkets eksistens – noget staten tidligere havde benægtet. Antallet af registrerede Xinca voksede fra 16.000 til 240.000 efter denne anerkendelse, og Xinca-parlamentet skabte en national forfatningsmæssig præcedens, der kræver, at alle udvindingsprojekter gennemgår en behørig konsultationsproces med lokalsamfundet. For Semilla er køb af kaffe fra dette lokalsamfund både en udtrykkelig solidaritetshandling og en kommerciel handling.

Ud over indkøb driver Semilla et crowdfunding-finansieret mikrofinansieringsinitiativ, der omfordeler økonomisk støtte direkte til kaffeprofessionelle i det globale syd – de bønder, producenter og medlemmer af lokalsamfund, som gør deres arbejde muligt. Initiativet afspejler den samme overbevisning, som gennemsyrer alt, hvad Semilla gør: at reel støtte til småbønder kræver mere end en rimelig pris ved købet, og at ansvaret hos dem, der har adgang til kapital, rækker ud over selve transaktionen.